Den gamle side vil i en periode stadig være tilgængelig.

Ideen med at lave en ny side, har både været at give swc et face-lift med nye funktioner mm., men lige så meget har formålet været, at omlægge formatet til wordpress. Det nye format gør, at det bliver langt nemmere for bestyrelsen og for fremtidige bestyrelser, at ændre og opdatere siden uden at man behøver at være programmerings-haj.

Den nye side har et nyt forum. Det er der også flere grunde til.

  • Vi havde efterhånden rigtig mange registrerede brugere på det gamle forum og systemet var sådan, at det var svært at skelne mellem hvem der er aktive i klubben og hvem der faktisk ikke længere er medlemmer. Det kunne vi godt tænke os at rydde op i, ved at starte på en frisk.
  • Det gamle forum var svært at holde opdateret, og som så mange andre forum, var det under konstant angreb af hackere/spam. Ved at omlægge forum, kan vi holde sikkerheden høj.
  • Nye seje funktioner, som f.eks. muligheden for nemt at sende beskeder/mails ud til f.eks. folk på begynderkurser direkte fra forum og muligheden for brugere at oprette blogs om f.eks. en fed surftur og få billeder mm. postet direkte på forsiden

Omlægningen kræver at man opretter en ny profil på det nye forum.

Den gamle side og forum vil stadig være tilgængelig frem til slutningen af sæsonen, dog vil forum blive låst for nye posts inden for et par måneder.

Finde den gamle side på dette link:  Gammel SWC Side
Aloha, Bestyrelsen